God netværker søges til DANRO i Bruxelles

Offentliggjort: 17.07.2014
Ansøgningsfrist: 20.08.2014
Styrelsen for Forskning og Innovation søger en fuldmægtig til Danish EU Research Liaison kontor, DANRO, i Bruxelles (deltid)
Om stillingen

Du vil primært komme til at beskæftige dig med at opbygge og pleje et kontaktnetværk i Europa Kommissionen, blandt andre landes kontorer og øvrige aktører i Bruxelles. Du skal indsamle informationer fra både formelle og uformelle kanaler omkring udviklingen af forskningsprogrammerne og holde medarbejdere i Styrelsen for Forskning og Innovation tæt orienteret. Du skal endvidere selvstændigt arrangere mindre besøgsprogrammer og informationsarrangementer i Bruxelles. Du skal også deltage i forskellige arbejdsgrupper
og programkomiteer samt varetage funktioner som nationalt kontaktpunkt på mindre programmer.
Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt. Der er tale om en deltidsstilling på 20 timer ugentligt, og vilkårene er lokalansættelse.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, og gerne erfaring fra centraladministrationen. Kendskab til EU’s 7. rammeprogram og Horizon 2020 vil være en fordel. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • har indsigt i EU’s beslutningsprocedurer
  • sætter dig hurtigt ind i nye og komplekse sagsområder
  • har gode forhandlingsog
  • formidlingsevner, både på dansk og engelsk
  • er god til at opbygge og pleje netværk
  • er serviceorienteret.
Din nye hverdag

Du skal arbejde i DANRO, som er placeret i Bruxelles. Organisatorisk er DANRO en del af Styrelsen for Forskning og Innovations 2. kontor – EUpolitisk kontor og har til opgave at varetage danske forskningsinteresser og fremme dansk deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020.

DANRO i Bruxelles er bemandet med en leder, en deltidsfuldmægtig og en praktikant. I EUpolitisk kontor er der i alt 23 engagerede medarbejdere med forskellige  uddannelsesmæssige baggrunde, og omgangstonen er uformel.
Du ansættes i Uddannelses og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Kim Brinckmann på telefonnummer +45 7231 8240 eller på email kibr@fi.dk eller lederen af DANRO Jakob Just Madsen på telefonnummer +32 493 55 60 48 eller på email jjm@fi.dk.

Søg stillingen

Du søger stillingen elektronisk via www.ufm.dk/jobiministeriet
senest onsdag den 20. august 2014.

Vi forventer at holde samtaler i uge 35, og det vil efter nærmere aftale ske i enten Bruxelles eller København.


Printervelig PDF-fil


Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder mv. til at søge stillingen. Uddannelsesog
Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.
___________________________________________________________________________________
Styrelsen for Forskning og Innovation er en del af Uddannelses og Forskningsministeriet, der understøtter regeringens dagsorden for Danmarks udvikling som et førende  videnssamfund i en global økonomi. Ministeriet skal sikre sammenhæng i alle de  videregående uddannelser samt sikre synergi inden for ´videntrekanten` uddannelse, forskning og innovation.
 
 

Comments are closed.