Vil du arbejde som boligmedarbejder på den danske EU-repræsentation?

offentliggjort 20.06.2017

EU-repræsentationen i Bruxelles søger en lokalt ansat boligmedarbejder til en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2017.

Som vores nye kollega vil du få ansvar for administrationen af repræsentationens udsendte medarbejderes tjenesteboliger. Stillingen kræver stor selvstændighed og modenhed og indebærer bl.a. vejledning og bistand til de udsendte medarbejdere under selve boligsøgningen, forhandling af lejekontrakter og vilkår, kontakt med udlejere, ejendomsbureauer, synsmand og belgiske myndigheder samt administration af boligerne efter det af Udenrigsministeriet fastsatte regelsæt. Der er tale om et kompliceret arbejdsområde, som skal håndteres under stor autonomi og i visse faser også under omfattende tidspres og med forståelse for opgavernes betydning for de involverede personer. Samtidig kræves gode samarbejdsevner, da boligmedarbejderen indgår i et tæt samarbejde med såvel repræsentationens regnskabs- og administrationsmedarbejdere som administrationschefen.

Foruden et detaljeret kendskab til Bruxelles og byens kvarterer lægges også vægt på gode sprogkundskaber i såvel fransk og engelsk. Kendskab til hollandsk vil være en fordel. Stillingen kræver også vilje til at sætte sig ind i belgisk lejelov og sans for tal og økonomi. Kørekort er en forudsætning.

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelsen sker på lokale vilkår. Løn i henhold til kvalifikationer og erfaring.

Kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
administrationschef Christian Hagelin. tlf.: +32 (0) 2 233 08 91, mail: chrhag@um.dk
eller aktuel stillingsindehaver Trine Hoppe.  tlf.: +32 (0) 2 233 08 35, mail: trihop@um.dk

Ansøgning

Skriftlig motiveret ansøgning på én side ledsaget af CV og referencer bedes sendt elektronisk i én samlet pdf-fil til: brureparkiv@um.dk

Mrk.: Boligmedarbejder i emnefeltet

Ansøgningsfrist

Ansøgning skal være EU-repræsentationen i hænde senest torsdag 29. juni kl. 14.00. Udvalgte ansøgere vil herefter blive indbudt til samtale på EU-repræsentationen.

Hent job opslag (pdf)

Om os
EU-repræsentationen hører under Udenrigsministeriet i Danmark og er en del af det danske repræsentationsnetværk i udlandet. Den danske EU-repræsentation varetager danske interesser i EU og har – fordi EU omfatter mange forskellige spørgsmål – udsendte medarbejdere fra alle ministerier i Danmark. Vi er samtidig Danmarks største repræsentation i udlandet med i alt 86 ansatte, heraf 47 udsendte fra København. Læs mere på um.dk og eu.um.dk.

 

 

Comments are closed.