EU-repræsentationen i Bruxelles søger en lokalt ansat akademisk medarbejder pr. 1. juli 2015

Offentliggjort 21.05.2015

Vil du være med til at fremme Danmarks interesser i EU?

EU-repræsentationen i Bruxelles søger en lokalt ansat akademisk medarbejder pr. 1. juli 2015 eller snarest derefter. Der er tale om en nyoprettet 1-årig stilling med mulighed for 1 års forlængelse.

Som vores nye kollega vil du deltage i EU-repræsentationens arbejde i ”EU’s maskinrum”, dvs. deltagelse i arbejdsgrupper i rådsregi, forberedelse af sager i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, Coreper og Ministerrådet samt håndtering af forholdet til EU-Kommissionen og Europa- Parlamentet . Opgaverne vil variere og særligt fokusere på:
– Dansk interessevaretagelse i Europa-Parlamentet.
– EU-repræsentationens udadvendte kommunikation og samarbejde med tænketanke
– Opgaver i EU-repræsentationens administration efter behov.

For at komme i betragtning til stillingen, bør du have en relevant akademisk uddannelse og op til 5 års arbejdserfaring. Vi ser gerne, at du har et solidt kendskab til dansk udenrigspolitik og et stærkt netværk i EU’s institutioner. Vi forventer, at du er god til at kommunikere på skrift og i tale og arbejder selvstændigt.Kendskab til engelsk, fransk og tysk på forhandlingsniveau vil være en fordel.

Stillingen aflønnes med en grundløn på 2.713 Euro pr. måned samt et et erfaringstillæg, der aftales konkret.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef Thure
Christiansen, tlf. 02 233 09 44.

Ansøgningsfrist: mandag den 25. maj 2015 kl. 16.00
Skriftlig ansøgning med CV og referencer bedes sendt elektronisk til:
brureparkiv@um.dk

Mrk.: Akademisk medarbejder i emnefeltet

Jobopslag i PDF 

Comments are closed.