DANATO søger lokalt ansat administrativ medarbejder til et barselsvikariat.

Offentliggjort: 25.10.2014
Ansøgningsfrist: 28.11.2014 – kl. 16.

Den danske NATO-repræsentation ved NATO hovedkvarteret i Bruxelles søger en lokalt ansat administrativ medarbejder i et barselsvikariat til besættelse fra den 01. februar 2015, eller snarest muligt derefter, til og med 07. marts 2016.

Stillingen som sekretariatsmedarbejder indgår i den del af repræsentationens støttestruktur, som varetager bistand til repræsentationens daglige arbejde, primært dokumenthåndtering og arkivering, sekundært sekretæropgaver i bred forstand, telefonomstilling, modtagelse af gæster, administrativ støtte, samt andre forefaldende sekretariatsopgaver.

Der kræves gode samarbejdsevner, en positiv holdning, fleksibilitet, ansvarsbevidsthed, ordens¬sans samt selvstændighed. Arbejdssproget er dansk. Der kræves gode engelskkundskaber. Kendskab til fransk og flamsk er en fordel, men er ikke et krav.
Den pågældende skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Lønnen er nettoløn og udgøres af en basisløn samt eventuelt kvalifikationstillæg.

Interesserede kan få nærmere oplysninger hos
sekretariatsleder Tom Dirksen på tlf. 02 707 6160,
eller i dennes fravær Anja Dyrberg-Longie på tlf. 02 707 6120.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2014 kl. 16.

Skriftlig ansøgning bilagt CV og relevant dokumentation bedes fremsendt til DANATO senest 28. november 2014 via mail til tomdir@um.dk

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i ugerne 50 og 51, 2014.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Comments are closed.