|
Links
til
relevante
hjemmesider
om de
omtalte
emner findes
i bunden af
portrættet
|

|
Thomas
Bach
Jensen.
Født
på
en
gård
i Arden, Nordjylland i
1967,
bosatte
sig
lidt
tilfældigt
i Bruxelles
i 1989.
Ansat på EU-repræsentationen med regnskab som ansvarsområde. |
Tekst
af Henriette
Christiansen.
Marts 2003
Du bosatte dig næsten tilfældigt i byen. Hvornår og hvorfor netop lige Bruxelles ?
Jeg har en dansk veninde, som tog herned i begyndelsen af 1989 for at få arbejde i Kommissionen, hvilket dengang var knap så umuligt som idag. Vi var så tre venner, som tog herned på sommerferie for at besøge veninden og inden for en måned efter vores ferie var vi alle tre flyttet til Bruxelles og inden året var omme havde jeg job i Kommissionen.
Dengang var det svært at få job i Danmark og meget svært at komme ind på videregående studier, så det var tiltalende for en 21-årig med skyhøj nettoindkomst og et helt nyt land at opdage. Jeg havde på det tidspunkt aldrig boet i en storby, så der var meget at udforske. Planen var dog maksimum to år i
udlandet !
Dit første indtryk af byen...
Og nu ?
Dårlig tandpleje og lav
kundeservice
! Faktisk ankom jeg første gang til Bruxelles med toget og kiggede spændt ud af vinduerne hele vejen ind igennem byen og havde aldrig set noget så grimt og tilsyneladende fattigt. Sidenhen opdagede jeg den anden og pænere side af husene og oplevede den belgiske – eller måske rettere sydeuropæiske – facadekultur, hvor de fleste ting tager sig bedst ud udefra og helst
forfra ! I Skandinavien har vi mere tradition for at bo lækkert og invitere hinanden hjem, hvor det på disse breddegrader er mere almindeligt at mødes ude i byen og leve uden for sit hjem.
Nu ? Tjah, nu lever jeg jo med det bedste af hver kultur, som mange andre udlændinge har valgt at leve her i Bruxelles.
Din kommune ? Kvarterer har du boet i og hvor bor du nu ? Hvad er så tiltrækkende ved dit kvarter ?
Mit kvarter er klart det bedste! Jeg er helt vild med at bo her, fordi her er forholdsvis mondænt, men alligevel ungt, levende og med et etnisk blandet gadebillede. Jeg bor i Ixelles, tæt på det fransksprogede universitet ULB, og har alt lige om hjørnet lige fra døgnkiosk, alle slags restauranter, supermarked, orientalske købmand, bagerbutikker, fine chokoladeforretninger, svømmehal, renseri og på den anden side markedet ved Plage Flagey – en biograf kunne vi godt bruge i dette hjørne af Ixelles.
Det vigtigste for mig er, at vi har skoven (Bois de la Cambre / Forêt de Soigne) lige om hjørnet. Her løber jeg et par gange om ugen og går dagligt ture med hunden. Jeg er selv opvokset med en stor bøgeskov i baghaven, så jeg er bare helt hjemme
herude ! For nogle er det meget vigtigt at være tæt ved havet, men for mig er det skoven og den har jeg nu lige så tæt på som byen.
Du er opvokset på en gård i Nordjylland med heste. Hvordan har du mulighed for at holde din interesse ved lige i Europas hovedstad, hvor der ikke ligefremt myldrer med heste ?
Der er da mange flere heste her end i København – det ridende politi ser man jo jævntligt i Bruxelles’ bybillede. Desuden har vi en glimrende rideskole i Uccle, Royal l’Etrier Belge, som heller ikke ligger langt fra min bopæl, så man har faktisk mulighed for at ride uden at skulle på landet. For os danskere er det så oven i købet helt genialt med den danske ridelærer, som underviser på
l’Etrier (cfr
Portræt Bo
Lykke
Nielsen
Marts 2002). Igen må jeg understrege det glimrende i at have skoven helt tæt på. Fra l’Etrier kan vi ride direkte ud i skoven og skal kun krydse ét enkelt befærdet kryds og der er masser af velholdte ridestier i et flot kuperet terræn.
Desuden er min store lidenskab i højere grad hesteavl og det er der ikke plads til på min nuværende adresse, så jeg har hestene sammen med min far på gården i Danmark og tager iøvrigt ofte ud til kåringer og shows i Belgien, Holland og Tyskland og skriver for flere fagblade – om hesteavl ! Så det er altså muligt at fastholde sin status som bondeknold midt i Europas hovedstad !
Der findes over 2000 restauranter i Bruxelles med køkkener fra forskellige kulturer – hvilken stil holder du mest af,
og kan du anbefale en god
restaurant ?
Nu holder jeg ufatteligt meget af at spise, men også af selv at lave mad, så jeg går faktisk ikke så meget på restaurant . Alligevel har jeg mine favoritsteder, som jeg altid kommer tilbage til. Selv om jeg stort set kan lide alt slags mad, så er mit yndlings køkken eller min favorit spisekultur thailandsk og vietnamesisk – igen et plus til min nabolag – men de restauranter jeg har lyst til at anbefale er nok mere typiske cuisine française.
Bedste mad men ingen særlig intim-romantisk stemning får jeg på
L’Ogenblik, som ofte er besøgt af byens bedste restauratører og – sjovt nok - professionelle fodboldspillere. Lidt mere eksperimenterende er maden på L’Idiot du Village, hvor også interiøret er lidt mere hyggeligt, men igen taler vi om klassisk fransk mad og vine. Så er jeg fast besøgende på La
Quincaillerie, hvor man som stamgæst får en glimrende behandling; stedet er meget smukt dekoreret i brasserie-stil og menukortet er ikke meget variende, men til gengæld er alt maden god. Her finder man en rigtig lækker østersbar og et stort udvalg af lækre vine og god champagne !
Den bedste thai-mad, synes jeg, man får på l’Elephant Bleu, men det kan gøres meget billigere og f.eks. er
Tom Yam i mit kvarter en hyggelig restaurant, hvor maden er rigtig lækker og man oven i købet kan bestille take-away.
Fritidsbeskæftigelse ? (enfin – fortæl lidt om din malerkunst ?)
Jeg kan altid finde på noget at lave her i Bruxelles og bruger gerne tid på at gå på byens loppemarkeder og kigge i antik- og interiørbutikker, men i bund og grund er jeg et hjemmemenneske og når jeg er hjemme, maler jeg.
Jeg er forholdsvis nystartet og har derfor endnu ikke været hele reportoiret igennem, men jeg er helt sikkert mest til oliemaling og selv om jeg gerne bevæger mig ud i den abstrakte kunst en dag, så er jeg nok bare bedst til helt klassiske portrætter af – tør jeg sige det –
heste !
Jeg arbejder nu hovedsageligt på bestilling og den seneste udfordring er et hundeportræt, som jeg er ved at lave grundskitserne til. Næste projekt er Napoleon til hest på 2 x 2 m lærred – jeg elsker udfordringer. For at få mere tid til min malerinteresse er jeg gået på nedsat arbejdstid og det er
fantastisk.
Sidste udstilling, film, koncert eller andet ?
Filmen ”Frida” om den mexicanske maler Frida Kahlo faldt totalt i min smag, da jeg ikke går i biffen så ofte og er lidt ”picky” med, hvad jeg ser – helst ikke alt for forudsigelig Hollywood produktion. Frida gav den på hele repertoiret med lidenskab, smerte og skønhed. En god måde at følge op på filmen er at nuppe en Corona og en Nacho con Todos på hjørnet i baren på ”Pablos” i Rue de Namur. Der i hjørnet vil man opdage en reproduktion af Diego Rivero – Frida Kahlo’s mand.
Et godt råd til nyudklækkede studenter eller andre som forelsker sig i byen og ønsker forblive her ?
Mit bedste råd til nyankomne må være : Forbliv åben og positiv. Lad være med konstant at sammenligne med Danmark og København, for så firkantet er verden ikke og mange er i starten af deres ophold hernede meget negative over alt det, som er bedre i Danmark. Man gør sig selv en mægtig tjeneste ved at tvinge sig til at være positiv og
være åben.
Mere info om de omtalte emner
:
|
Royal
Etrier
| www.macohl.com
| www.bachs.place.cc
| de
l'Ogenblik
| L'Elephant
Bleu | La
Quincailerie
| Pablos
| Frida
Kahlo Film
| ULB
| Forêt
de Soignes
| Bois
de la Cambre
|
Tidligere portrætter
til top
|