Links til relevante hjemmesider om de omtalte emner findes i bunden af portrættet


Susanne Christophersen Bille, kunstmaler, født i 1964 på Frederiksberg. Flyttede i 1986 til Bruxelles for at lære fransk. Endte på Académie Royale de Beaux Arts og uddannede sig senere som tegner og grafiker på Skolen for Brugskunst i Danmark. Gift med Keld Bille med hvem hun har sønnen Sebastian på 6 år og er medejer af frokostrestauranten Auberge du Nord midt i EU-kvarteret i Bruxelles.

FOTOGRAFIER AF SUSANNE'S MALERIER 
KAN SES I BUNDEN AF PORTRÆTTET

Tekst & Foto af Henriette Christiansen. April 2003



Du kom til Bruxelles allerede i 1986, og vendte kort tid efter tilbage til Danmark ?

Ja, oprindeligt tog jeg til Bruxelles i 1986 nogle år efter gymnasiet for at være sammen med min familie og for at lære noget fransk. Mine forældre og yngre bror og søster boede her allerede så det var helt naturligt for mig også at komme herned Jeg havde egentligt et ønske om at uddanne mig som tøjdesigner men endte på Beaux Arts hvor jeg gik på linien croquis og modeltegning i 7-8 måneder. Min lærer på skolen var simpelthen en Gud for mig og jeg lærte ufatteligt meget på den forholdsvis korte periode jeg gik der. I Foråret, året efter, vendte jeg tilbage ti Danmark da jeg ville søge ind på Skolen for Brugskunst (som i dag hedder de Danske Design Skole) og var sørme så heldig at bestå optagelsesprøven, hvilket jeg overhovedet ikke regnede med og var derfor rævestolt !

Efter 4 år var jeg uddannet tegner og grafiker. De fleste af mine medstuderende blev alle straks hyret af de helt store reklamebureauer, som var ”bølgen” dengang og jeg illustrerede da også for alverdens firmaer, men fandt ikke rigtig min bås. Der gik da nogle frustrerende år, hvor det endte med at jeg søgte en stilling som sælger (jeg er uddannet sælger hos Birger Christensen) i Københavns Lufthavn hvor jeg arbejdede i 3 år. Det var i denne periode malerarbejdet virkelig tog til. Jeg var bidt af lærreder, pensler, bogstaver, skrivekunsten og maling, producerede mange billeder og skrev en del digte og poesier.

Og så gik turen tilbage til Bruxelles igen ?

Jeg jo blevet gift i mellemtiden med Keld og vi havde begge et ønske om, ikke kun at rejse ud, men også at åbne vores egen restaurant og derfor faldt det helt naturligt at flytte til Bruxelles som jeg allerede kendte godt. Min forældre boede og bor stadig hernede, så vi besluttede os for at springe ud i det og rejste herned i september 1996. Det var en ret hård periode, for det første at finde igennem den administrative labyrint for at opnå de mange tilladelser der skal til for overhovedet kunne åbne en restaurant i Bruxelles, men også at finde stedet. Det var iøvrigt Anita fra Nordica som gav os tippet om stedet vi endte med at leje ved Place Jourdan kort efter Sebastian blev født. Jeg dekoredede, malede og møblerede restauranten med en nyfødt på armen ! En hård men lykkelig periode - nu  jeg ser tilbage på den, men vi klarede det.

En del herboende danskere vælger at rejse hjem for at føde - havde du gode erfaringer med fødslen i Bruxelles ?

Absolut ! Jeg har intet at indvende. Bruxelles (eller Belgien) har et superprofessionelt sygehusvæsen med dygtige læger og specialister, der alle taler flere sprog og altid engelsk. I Belgien er det lidt anderledes end i Danmark idet det er ens gynækolog som styrer fødslen og modtager barnet - ikke en jordmoder som i Danmark. Jeg har kun positive minder om fødslen, som gik stille og roligt. Hele holdet af sygeplejersker, læger og gynækolog var fantastik søde og positive. Den letvægtighed over hele forløbet omkring Sebastians fødsel var en super dejlig oplevelse! Min søster, som bor i London har f.eks valgt at bibeholde sin læge og tandlæge her i byen – hun rejste ovenikøbet hertil fra London for at for at føde sit barn. Det synes jeg siger ret meget om kvaliteten hér ! 


Hvordan kan du kombinere at drive en restaurant, barn, mand og samtidig male. Har du overhovedet nogen fritid ?

Restauranten tager enormt meget af min tid, det er ret hårde vilkår og vi har næsten aldrig sådan rigtigt fri. Selv week-ender, til trods for at restauranten er lukket, er vi herinde. Keld er i køkkenet, Sebastian render da ude og leger med børnene fra kvarteret i gågaden eller giver Keld en hånd og jeg får indimellem tid til at male inde i restauranten. Men jeg maler selvfølgelig også derhjemme. Da jeg maler ret store billeder, ikke under 100 x 140 cm, er det nu ikke helt ideelt med pladsen i restauranten, men jeg nyder det og nyder at kombinere det maleriske, abstrakte og figurative med det grafiske og croquis tegning, at skrive, eller bare skrive bogstaver ! Teknikken er blandet med både olie, kul, blæk, akryl og hvad jeg sådan får fingrene i.Som de fleste malere har jeg perioder hvor jeg producere en hel del og andre hvor det går lidt mere stille for sig. I øjeblikket har jeg en ”tilpas” inspiration som faktsik er vigtigere end tiden.

Du udstiller aldrig, så det er lidt af  en ære for  D'dansk! at kunne fremvise en serie af dine billeder samlet på denne side !

Øøh... holde udstilling ? Nej, jeg har prøvet det et par gange, men det er ikke lige mig. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg maler ikke for at udstille... eller sælge for den sags skyld, bare jeg kan få lov til at male er jeg tilfreds. En del af mine billeder kan selvfølgelig ses nede i restauranten, og mange andre i private hjem og virksomheder – der hænger da vist også et billede i et dansk ministerie.

Har I nogen fremtidsplaner om at forlade Bruxelles for evt. at vende hjem til Danmark ?

Nej det tror jeg nu ikke – vi er faldet godt til i byen og synes selv vi er integrerede, hvilket jo heller ikke burde være noget problem i en åbensindet by som Bruxelles, hvor mulighederne og inspirationerne er så mangfoldige. Jeg aner ikke hvad fremtiden bringer, men vi har nu altid haft en drøm om at flytte til Italien. Jeg elsker landet, arkitekturen, sproget, kulturen, maden -  alt ! Det er bare så utrolig smukt, simpelt og elegant, ligesom de velklædte italienere... men hvad pokker skal man lave i Italien ??? Så passer Bruxelles mig fint, da byen jo ligger så centralt i Europa. Nu ikke fordi vi tager til hverken Paris elle Amsterdam hver uge, men i Bruxelles er der plads til alle og det er utrolig nemt at integrere sige her. Det lidt kaotiske ved Bruxelles, den smukke arkitektur, som præger byen, fascinerer mig. Det lidt sjove er, at byen former sig som småbyer i selve byen og alle finder sig til rette i sit kvarter. Den internationale stemning holder jeg også meget af. Vi ser rimelig mange danskere privat, men gennem restauranten møder vi utrolig mange forskellige nationaliteter.

Hvad savner du ved Danmark ?

Med mine forældre hernede, min bror i Sydspanien og min  søster i London, savner egentligt ikke Danmark som sådan, men jeg må indrømme at jeg får lidt hjertebanken når jeg er hjemme på ferie. Nok fordi vi for det meste er hjemme til højtiderne, så som jul eller sommerferien, hvor stemningen er helt speciel. Der er intet så skønt som den danske julestemning og den danske sommer med glade, smilende mennesker på gaderne i København... Og HAVET, ja det savner jeg vel egentligt lidt, lidt meget !  Det der stykke hav de har ude ved den belgiske kyst er fint nok, det har bare intet med havet i Danmark at gøre ! Når jeg skal tilbage til Bruxelles efter ferien, er jeg altid lidt vemodig, jeg føler at jeg kun har været på besøg, men det er også skønt at vende tilbage til den pulserende dagligdag i Bruxelles.

Bruxelles positive og negative sider ?

Jeg  har det meget nemt med at indordne mig hvor jeg nu opholder mig... meeeeeeeen...Vejret !! Ja det var så ikke den positive side (latter) ! Nu har vejret vist sig fra den pæne side de sidste uger med dejlig lun forårssol, men jeg synes godt nok, at der er lidt for mange dage med det der ”grå” der bare hænger som en tung dyne over hovederne på os og hverken bliver til regn eller sol.

Det positive er, at der absolut ikke er mulighed for at kede sig. Nu er jeg bidt af markeder, ikke kun markeder med fødevarer til restauranten, men også antikmarkeder eller bare loppemarkeder med ting og sager. Jeg kan bruge flere timer med min far på markeder, bare kigge på ”ting”. Især i området nede ved den gamle brandstation, rue Haute, rue Blaes, bag justitspalæet. Mange af de møbler, ting og sager jeg har dekoreret restauranten med kommer fra markeder, en del er også arvegods. 

Så er der jo selvfølgelig også søndagsmarkedet her for enden af gaden på Place Jourdan, eller Marché de l’Abbatoir, som virkelig er en helt fantastik oplevelse. Det er hovedsageligt et arabisk marked, som handler med alt, fra levende dyr til rengøringsmidler og sko. Tag endelig børnene med, men husk at binde dem i snor, man kan nemlig meget nemt blive væk i mylderet (latter). Markedet om onsdagen på Place du Chatelain, hvor vi bor privat, er også ret godt, men det er de fleste markeder her i byen jo. På sammen plads, lige et smut nede af en af sidegaderne, ligger min favoritrestaurant, Thoumieux. Klassisk fransk køkken i Brasserie stil af ret høj kvalitet. Tjenerne er klædt i fine hvide forklæder og maden er helt fantastisk.

Det sjove er, at vi som restaurant-ejere ikke spiser ude så ofte som vi kunne ønske. Vi har simpelthen ikke tid. 


mal010-low.jpg (36681 bytes) mal002-low.jpg (34922 bytes) mal003-low.jpg (46512 bytes) mal004-1-low.jpg (28166 bytes)
mal013-low.jpg (49706 bytes) mal014-low.jpg (46340 bytes) mal015-low.jpg (36987 bytes) mal016-low.jpg (32243 bytes)
mal001-low.jpg (37293 bytes) mal005-low.jpg (38676 bytes) mal006-low.jpg (31893 bytes) mal008-1-low.jpg (37854 bytes)
mal009-low.jpg (36228 bytes)

 

mal017-low.jpg (39623 bytes) mal011-low.jpg (35564 bytes)

Mere info om de omtalte emner :

www.dk-designskole.dk | www.thoumieux.be | Académie Royale Beaux Arts | Birger Christensen

Tidligere portrætter

til top