Søren Hyldstrup Larsen, 37 år, flyttede til Bruxelles i 1997. Udsendt som diplomat på Danmarks Faste Repræsentation ved EU fra Trafik Ministeriet forlod han efter 3 år Repræsentationen, og dermed også ministeriet. Søren Hyldstrup Larsen arbejder nu som konsulent for en engelsk virksomhed med EU som speciale.

af Thomas Bach Jensen, Juni 2002

Hvorfor valgte du at springe fra posten som udsendt diplomat ?
Som udsendt fra Trafikministeriet var der 2 muligheder:  vende hjem til Trafikministeriet eller vælge at lave noget helt andet. Det var en chance og en udfordring man fik. Jeg følte hverken jeg var rede til at returnere til Danmark eller i det hele taget forlade Bruxelles, bla. fordi jeg havde brugt utrolig meget af min tid hernede på arbejdet, så alle de udfordringer og muligheder, Bruxelles byder på havde jeg slet ikke haft tid til at udnytte. Efter lang tids overvejelser tog jeg chancen, valgte Bruxelles og sagde op fra Trafikministeriet.

Det er ikke en risiko mange tør tage !
Jo, hvorfor ikke ?! Jeg blev kort tid efter ansat i en international konsulent virksomhed med EU som speciale. Det var en mulighed, som jeg ikke tror jeg nogensiden ville kunne få tilbudt i Danmark. Det er et meget spændende miljø og blandt kunderne er store internationale virksomheder og foreninger fra mange forskellige lande, også fra Danmark.

Hvorfor Bruxelles fremfor mange andre hovedstæder du kunne have været taget videre til?
Bruxelles er en nem by at gøre videre karriere i, netop fordi den er Europas hovedstad og utrolig mange "interesse virksomheder" har repræsentations- eller hovedkontorer her. Byen er er nem at leve i som udlænding, da den hverken er for stor eller lille.  Men man skal lære den at kende og når man først er kommet sig over virvarret og har forstået infrastrukturen, er det en imødekommende og rar by at leve i. København har i mine øjne også ændret og udviklet sig, er blevet langt mere åben siden jeg rejste. Dog synes jeg København stadig er langt væk fra Europa - og hermed mener jeg EUROPA og ikke EU.

Hvor bor du i byen ?
Jeg bor midt i Europakvarteret, få meter fra Berlaymont- og Rådsbygningen. Umiddelbart kan kvarteret virke frastødende med de store kontorbygninger der stikker op overalt og som ligger øde hen sent om aftenen. Men nede i sidegaderne, der hvor jeg bor, lever der mange forskellige nationaliteter; italienere, irere, englændere, tyskere etc. Om aftenen diskuterer de mange restaurantejere ude på fortovet enten med  hinanden om verdensituationen, den sidste fodboldskamp eller forsøger at tiltrække kunderne. Hyggeligt og levende !

Kan du anbefale en god restaurant ?
Jeg har mange favoritter, men hvis jeg skal have et måltid, som er essensen af, hvad jeg kan lide ved Bruxelles er min absolut favorit: THOUMIEUX ! Den ligger lige i nærheden af Place Châtelain på rue Américaine - "rigtigt" eksklusivt køkken fra Sydvestfrankrig. Interiøret er i den stilfulde franske Brasserie-stil. Ejerne har restauranter i Paris og installerede sig i Bruxelles for ca. 10 år siden. De serverer de lækreste confît de canard, østers og den fineste filet américain, som man absolut ikke kan få serveret i Danmark, hvor skrækken for fødevarer desværre synes at vinde over
smagsoplevelserne og hvor alt skal gennemsteges til det sejeste.

Du har en passion - fotografi -
I Bruxelles har jeg ikke rigtig fundet fotokunsten koncentreret på et sted, men i Charleroi ligger der et fotomuseum som både har permanente og skiftende udstillinger. Desværre har de ikke en særlig repræsentativ hjemmeside, men er man på de kanter og er fotointeresseret burde man besøge museet. Jeg holder mest af sort/hvid fotos og specielt by-billeder, kontrasten, lyset. Jeg føler mig "rigtigt hjemme" når jeg f.eks kører i bil ned ad Av. Louise og ser ind ad rue du Bailly hvor en kirke i Barokstil ligger nede i bunden. Det  vue, konstrasterne, lyset som ændrer sig konstant, helt afhængende af tidspunktet på dagen, er essensen af Bruxelles...

Mere information om de omtalte emner findes hér:
RESTAURANT THOUMIEUX  | FOTOMUSEUM I CHARLEROI

BELGIEN SORT PÅ HVIDT

© Søren Hyldstrup Larsen
[klik for at se fotografierne i større format ]

antwerpen.jpg (16198 bytes)
ANTWERPEN
antwerpen2.JPG (71706 bytes)
ANTWERPEN
Bruxelles Chartreux.jpg (61673 bytes)
BRUXELLES CHARTREUX
bruxelles vue.JPG (102759 bytes)
UDSIGT OVER BRUXELLES
Flanders.JPG (103582 bytes)
FLANDERN
friteri.JPG (26638 bytes)
FRITERIE
Redu.JPG (96387 bytes)
REDU
Rue Dansaert.JPG (79376 bytes)
RUE ANTOINE DANSART

St Michel.JPG (44636 bytes)
ST. MICHEL, BRUXELLES

Ehnen.JPG (30377 bytes)
EHNEN

Ghent.JPG (62513 bytes)
GENT

Tidligere portrætter

top