Links til relevante hjemmesider om de omtalte emner findes i bunden af portrættet

Hvornår kom du til Bruxelles, hvor kom du fra, hvornår rejste du herfra og hvorfor ?

Jeg så en annonce i Politiken i 1985 og resultatet blev en ansøgning til Dansk Kirke i Udlandet, kort tid var jeg den første mandlige ungdomssekretær i organisationens historie. Kontrakten skulle oprindeligt vare i 2 år, og sådan gentog det sig 3 ½ gang op til 9!

På det tidspunkt boede jeg sammen med Susan, der fik arbejde på Europaskolen – og vi faldt begge utroligt godt til i byen. 

Hvad bestod dit arbejde som ungdomssekretær sig af?

Arbejdet ved kirken var simpelthen et af de mest interessante, jeg nogensinde har haft – og undervejs blev det kun endnu mere spændende, samtidig med, at nye opgaver kom til. 

I begyndelsen var det mest at hjælpe de unge. Der var mange au-pairs, der henvendte sig. Da det toppede, blev det skønnet, at der var omkring 2 – 300 samtidig med, at unge under Erasmus, YES, Petra, Comet og andre EU-programmer fra tid til anden kiggede ind forbi eller tog med på nogle af de mange ture, vi lavede.

Ved siden af det praktiske rådgivningsarbejde gik arbejdet i gang med at kigge på sygesikringen for de unge. Jeg husker en landsundersøgelse, jeg lavede, og derefter præsenterede for Sikringsstyrelsen – og det hjalp gevaldigt på vej til en ordning, der kunne anvendes dengang – nemlig en anerkendelse af E-111 som værende den rette sygesikring fra hjemkommunerne. Og politisk satte det så gang i arbejdet mod at få ratificeret au-pairordningen fra 1969 i alle underskrivningslandene, så der kunne komme ordnede forhold for de unge efter det arbejde, Europarådet jo allerede havde påbegyndt i 1969.

Nok om det, men alle de utallige lyse sider, blandet med de mindre ønskelige opgaver, der jo også på det tidspunkt var en del af arbejdet, f.eks. at rykke med politiet ud til steder, hvor det brændte alvorligt på for en dansk ung, at rykke til undsætning når der havde været uheld med hospitalsindlæggelser til følge, at måtte overbringe triste nyheder hjemmefra, og mere dramatiske oplevelser, som de kan læses i en af Johannes bøger, gjorde arbejdet så ekstremt mangfoldigt, at det næsten hver eneste dag sugede af spænding.

Hvilke positive og negative oplevelser havde du i Bruxelles 

Det er ikke rigtig lykkedes mig at finde negative sider ved Bruxelles  – det gode overskygger for meget!

Der var selvfølgelig også knap så spændende ting, når jeg nu husker efter, men det havde ikke noget som helst med byen eller landet at gøre, det var knyttet mere til enkeltstående oplevelser, som Johannes bl.a. også har beskrevet i en af sine bøger. Men ud af 9 års arbejde er et par situationer ikke meget at lægge på vægten!.

Der var tre årsager til, at det var så godt i Bruxelles. 

Den ene var alle de herlige mennesker, der dagligt kom i præstegården – menighedsrådene, de daglige brugere og dem, der undervejs var ansat som hjælpere – uden dem, ville det kun være blevet til de to år.

Den anden var de utrolige dejlige kolleger, der var på stedet – og deres dejlige koner! Først Leif Volck Madsen, der med iderigdom og sin praktiske sans var den rette at sætte i spidsen for de store forandringer, der jo fandt sted i 1985 med købet af den nye præstegård. Så kom en eksplosion med Johannes Møllehave – og det gjore det bare umuligt at tænke på at tage afsted og så kom der organisation og berigende charmerende ro, som en rigtig god forlængelse af de utroligt hektiske år, med Gunnar Kasper Hansen.

Den tredje grund var de herlige mennesker, jeg fandt sammen med, og som med ufattelig imødekommende åbenhed, sammenhold, humor og næsten tærende energi tog glubsk fat på livet og dets mangfoldighed som det udfoldedes i Bruxelles.

Vi hyggede os sammen, vi tog på ture sammen, vi udforskede såvel kultur- som nattelivet og vi fik så uendeligt mange forløsende latterture sammen.

Nu bor du i Valencia. Hvorfor flyttede du hertil?  

Efter Bruxelles, som jeg rejste fra i 1994, kom en herlig tid i Skive, hvor jeg var kulturkonsulent, men afgørende for tilværelsen blev igen tilknytningen til Bruxelles.

Jeg var inviteret til bryllup hos en af mine gode venner, der blev gift med sin spanske Carmen i 1996. Der stod hun jo så pludselig, hende Gloria jeg med det samme vidste, jeg ville have til kone – længere var de overvejelser sådan set ikke ikke, og nogle timer senere friede jeg og fik ja!.  Året efter, i 97, blev Gloria og jeg  gift og så kom Jacob til – han er i dag 6 år.

Så kom det store valg om livet skulle leves i Skive eller i Spanien. Valencia vandt, men kun med en hårsbredde, da den jo scorede ikke så lidt flere point på muligheder indenfor lyrisk sang og opera, som er min kones levevej.

Det har ikke altid været lige let, og inden min egen vej begyndte at træde frem, har der været utallige afstikkere ad mange stier og halvblinde gyder – alle har været spændende og nyttige og alle har efterladt nye spor og erfaringer, der kunne drages nytte af senere, så nu fylder kunstrejser, operarejser og kurser, koncertarrangementer, og mine appelsiner næsten hele min verden.

Det er fantastisk at udforske Alhambraens imponerende bygninger i Granada, sidde foran Guggenheim i Bilbao og betragte lysets virkning i museets titanium og vandre rundt i kunstens hovedværker på Prado, for så at trække sig tilbage og nyde den arabiske kanals klukken på min lille appelsinmark langt oppe i bjergene, mens planer om koncertarrangementer tager form – alt sammen en del af det mit nye arbejdsliv som jeg ikke havde nogen som helst forestilling om at skulle blive mit liv for bare få år siden.

Det er en lykke at gå deroppe i bjergene, nyde skyggen under træernes svalende kroner og bare se de flotteste frugter tage farve.

Du dyrker nu din egen appelsiner og leverer appelsiner til julemarkedet i år  – sjov idé... fortæl om projektet?

Da jeg ofte har modtaget e-mails med beskeden: ”Vi vil altså også smage de appelsiner, du skriver om” kom idéen om at sende appelsiner op nordpå helt naturligt  – og nu er "Appelsinriis" så født.

Da jeg stadig har kontakt med Bruxelles og da jeg blev spurgt om det ville være en idé at prøve at bringe nogle appelsiner til julemarkedet sprang jeg straks til, da det var som den mest selvfølgelige idé at prøve i denne verden!  Så nu får vi se om det lykkes i år!

Hele ideen er at lade appelsinerne hænge på træerne lige indtil de skal afsted til Bruxelles. Det er lidt af en risiko at tage, da det kan gå galt. Er der den mindste fugt, når der skal plukkes, ja så bliver der ikke plukket, for så går alle processer i gang med stormens hast. Sker det, kommer der ingen appelsiner. 

Har man mod på at prøve friskplukkede, søde og solmodnede appelsiner, klementiner og andet fra familiens venner, der alle gør deres ypperste for at få det helt rigtige resultat, ja så ind på hjemmesiden www.julemarked.oleriis.dk – så kan du se meget, meget mere, bla om priser og forudbestlling. Deadline for forudbestilling er d. 7. november!


Mere info om de omtalte emner:

www.julemarked.oleriis.dk | www.oleriis.dk | Gloria, Oles spanske operasanger | www.dankirke.be  | www.valencia.es | www.skive.dk | Erasmus | EU's hjemmeside, Uddannelse & kultur | Museo Guggenheim Bilbao | Museo Nacional del Prado | EU's bestemmelser om social sikring (53 sider, pdf-fil) | Bogen "Møllehave - et liv har fem akter"

Tidligere portrætter

til top