|
|
|
|
Links til relevante hjemmesider om de omtalte emner findes i bunden af portrættet
Tekst af Thomas Bach Jensen. Februar 2003 Hvad var det sværeste ved at bosætte sig i Bruxelles ? Så vidt jeg husker, var det vist sproget, der var det sværeste
og begrænsede os i utrolig mange situationer. Og så var der vist den der med den belgiske administration og ID-kort, som vi altid skulle bære på
os og fremvise til
gendarmerne på
næsten hvert
gadehjørne dengang i 1978. I dag hører jeg stadig længere afhandlinger fra danskere om deres utilfredshed over den belgiske administration. Tilflyttende danskere er
ofte overraskede over den administrative labyrint, men jeg mener ikke,
at den er mere besværlig end den
danske. Forskellen er ganske
enkel; de har aldrig været ”udlænding” i Danmark og ved derfor heller ikke, hvordan systemet for udlændige fungerer
dér. Det er altid svært at være udlænding eller rettere ”ikke medlem” af
systemet - kliken
- og det gælder ikke kun administrativt men også socialt. Mange
danskere, som kommer
til byen, kender ikke sproget og
en del mener samtidig, at der ikke ”sker” noget i Bruxelles.
Kan du ikke forstå noget så simpelt som
f.eks en reklameplakat, er der utroligt meget, der går din næse forbi og du kan ikke integrere dig, være
med eller deltage i dagligdagen... Er belgierne svære at komme ind på ? Det
synes jeg ikke.
Sproget åbner døren til alt, det er selvfølgelig ikke noget, man lærer fra den ene dag til den
anden, men det er
bestemt forsøget værd ! Jeg begyndte først at tale fransk efter 4-5 år i Bruxelles,
nok fordi jeg var tvunget til det, da jeg mødte min mand i 1983 og
især da jeg begyndte at læse Grafisk Design på La Cambre
efter Europaskolen
hvor jeg aldrig
havde lært
det ! Min mand er fransktalende, er fra Bruxelles og taler i øvrigt også fint dansk uden nogensinde at have fulgt undervisning. Flamsk taler jeg også, så godt jeg nu
kan og læser også sproget, så godt jeg nu kan ! Vi bor nu i en flamsk kommune lige udenfor
byen og har hvert år
alle naboer, venner og bekendte til udendørs julegløgg med bål på gårdspladsen og er derfor blevet velkommet her i landsbyen uden problemer. Vi ”render hos hinanden”, akkurat som man vil rende hos hinanden i en dansk provinsby
- og jeg nyder det
! VI flyttede
herud da vores
datter var et år
gammel efter vi
havde boet 20 år i en sidegade til Av. Louise midt i det pulserede byliv.
Vi vågner op til
fårs brægen og
hanegal hver
morgen og heste traver forbi vores vinduer et par gange om dagen.... Alt dette til trods for at vi kun
bor 6 km syd for Europaskolen i Uccle. Hvorfor en hjemmeside som D’dansk! ? Internettet
er både en Pandoras Æske
(*)
og et overflødighedshorn, som ingen grænser kender. Jeg
blev ofte
kontaktet af
venner og venners
venner og familie
over telefonen,
som lige manlgede
en eller ande info
om Bruxelles og
der opstod idéen
ganske enkelt. Måske kunne jeg ærgre mig lidt over, at ikke flere danskere i byen kommer med inputs. D’dansk! ligger iøvrigt helt i toppen af f.eks. søgemaskinen
Google. Lige meget hvad man søger på det danske sprog om Bruxelles eller Belgien kommer
D’dansk! frem på første eller anden pladsen. F Iøvrigt
ville D'dansk!
ikke kunnet have
udviklet sig,
eller overhovedet
eksistere idag,
uden den støtte og
opbakning som jeg har fået fra
flere af mine
belgiske og danske
venner. De
deltager med
alverdens inputs,
sportsnyt,
annoncer, artikler
etc.og skriver
Månedens Portræt
eller hjælper på
det tekniske plan. Hvad foretager du dig i fritiden, når du ikke surfer på nettet ? Jamen, jeg surfer ALTID ! Nej, spøg til side ; jeg bruger selvfølgelig også tid med min familie og venner, og så tegner og maler jeg - så'n lidt for sjov... Vi bor i en nedlagt, faldefærdig bondegård, hvor der altid mangler en skrue eller et søm. Jeg er "drage" ifølge de kinesiske stjernetegn, hvilket betyder, at jeg ALTID har et projekt igang... og utrolig mange bag mig - som ikke er færdiggjorte ! Er der noget du savner fra Danmark eller som du mener mangler i Belgien ? Bruxelles har ALT... og faktisk meget mere end man overhovedet kan gøre sig nogen forhåbninger om at finde i Danmark, eller rettere København. Belgien kender jeg egentlig ikke. Det eneste jeg føler, der mangler i Bruxelles, er den danske kyst og så min familie; min far, søster, bror og mine firsårige bedsteforældre. Jeg savner dem alle skrækkeligt meget og ofte, og ønsker de var meget tættere på – allerhelst her i min lille landsby. Har du nogle gode råd til danskere der kommer til byen eller som allerede bor hér ? Næh... egentligt ikke... Det jeg vil
vise eller fortælle
om, eksisterer alt sammen her på hjemmesiden
- og mere kommer til
med tiden ! Mere info om de omtalte emner : www.ddansk.com | www.lacambre.be | www.fiduz.be | www.cirkou.dk (*) Pandoras Æske: (tilbage til top) Pandora
er ifølge
den græske
mytologi den
første
kvinde på
Jorden og
navnet
Pandora
betyder
"den
der har alle
talenter". Af gudernes konge Zeus fik hun en æske (en krukke), som hun aldrig måtte åbne, hvis hun ville leve lykkeligt. Men Pandoras nysgerrighed var for stor, og da hun lettede på låget fløj al verdens elendighed og dårligdomme ud og spredtes over hele Jorden og menneskene - ulykke, nød, sult, sygdomme og lyst. Men heldigvis nåede hun lige netop at smække låget i og det eneste der blev tilbage i bunden af krukken var Håbet. |