|
|
|
|
af Thomas Bach Jensen. Oktober 2002 Hvad var dine første indtryk af din nye bopæl - Bruxelles ? Eksotisk og horisontudvidende. Den belgiske mentalitet er så fundamentalt anderledes end den danske, præget som den er af en laissez faire-holdning, der kan give enhver autoritetstro dansker mavesår. Kombinationen af en to-sproget hovedstad, der samtidig er hovedkvarter for både EU og Nato, giver Bruxelles en helt særegen sydende og lidt rodet stemning, som det tager tid at lære at færdes i. Men netop på grund af sin multifacetterede overflade er tolerancen i Bruxelles stor overfor fremmedartet adfærd; det synes jeg er utrolig positivt. Hvordan har du oplevet det at skulle integrere dig i Bruxelles som "medfølgende ægtefælle"? Faktisk opfatter jeg ikke mig selv som medfølgende ægtefælle. Det at skrive romaner er en fuldtids-beskæftigelse, jeg har en fast arbejdsrytme som alle andre, mandag til fredag fra kl. 9 og indtil kvaliteten af teksten ikke længere holder. Man kan ikke skrive lange romaner, hvis man går og venter på en eller anden guddommelig inspiration. Så bliver man aldrig færdig. Det er 90% slid og 10 % inspiration. Desuden har jeg en del arrangementer i kølvandet af mit forfatterskab, foredrag o.l., som kræver omhyggelig forberedelse. Så jeg er tit i Danmark. F.eks. skal jeg her i efteråret udover den igangværende roman deltage i kulturnat og bogmesse i København, holde et par foredrag samt skrive et par bestilte artikler. Nej, der er sandelig nok at se til … Hvad lader du dig som forfatter inspirere af i Bruxelles ? Historien, ingen tvivl om det! Det at opleve den europæiske historie tæt på. Det hjalp mig på sporet, da jeg gik i gang med at skrive, og min første roman var da også en historisk roman. Europas middelalder og renæssance er så synlig her i Bruxelles. Tænk på den årlige Ommegang om Karl V, og al arkitekturen, de imponerede gotiske kirker, de gamle smalle byhuse … Har dit ”nye liv” i Bruxelles givet nyt inspirationsmateriale til nye værker ? Nej, ikke så direkte, endnu. Det er min erfaring, at stof skal lagre og bearbejdes i årevis, før det kan udmønte sig i kunsten - specielt den kreative skrivning, hvis væsenskerne er reflektorisk snarere end umiddelbar. I øjeblikket er jeg ved at skrive på en roman bygget over en gammel græsk legende. Den har jeg gået og tænkt over i 19 år nu. Så det varer lidt inden Bruxelleslivet sætter sine spor på det område. Har du ”opdaget” anbefalelsesværdige boghandlere i byen ? Som dansk forfatter i udlandet er det ekstra vigtigt at værne om sit modersmål, så det ikke degenererer. Det betyder beklageligvis, at fremmedsprogede bøger for mig er bandlyst. Jeg læser kun litteratur på dansk og sørger for at ’fylde op’ hver gang jeg er hjemme i Danmark. Men selvfølgelig har jeg brug for visse faglitterære værker i forbindelse med researcharbejdet, og der plejer jeg med held at bruge den engelske Waterstone. Ellers er internetboghandlen amazon.com er pragtfuld opfindelse. Bruger man som forfatter med interesse for det historiske biblioteket i højere grad end internettet – har du benyttet dig af et belgisk bibliotek ? Selv om megen information kan hentes fra internettet, har det sine svagheder, da der ikke er noget forlag som garant for kvaliteten af oplysningerne. Jeg har heldigvis en temmelig stor bogsamling samt det ultimative leksikon – nemlig Salmonsens gode gamle fra 1920’erne. Det er stadig uovertruffent hvad angår historiske oplysninger. Biblioteker bruger jeg stort set ikke; jeg er lidt af en bogfetichist, og det betyder, at jeg godt kan lide at eje bøgerne selv. Så de værker, jeg mangler, plejer jeg at købe. Har du oplevet noget i Belgien, som du synes må være et ”must” for andre danskere her i landet ? Bruxelles er en dejlig anarkistisk by, hvor ”rules are optional,” som en af mine venner sagde. Det skaber en frodig grobund for al kunstnerisk udfoldelse. Fra operaen til de små gallerier, overalt vil man finde, at autoritære klassiske fortolkninger som udgangspunkt er forkastet. Prøv at gå ind til Wagners højtidelige Mestersangerne fra Nürnberg, og du vil se den krænget om til totalteater iblandet breughelsk bondedans. Eller Händels Agrippina med kejser Nero som sniffende kokainvrag! Eller et lille undergrundsgalleri som Galerie d’Enfer, der udstiller provokerende goth-kunst. Byen og befolkningen har en stor og kreativ fantasi; der er grund til, at Belgien producerer mange tegneserier. Belgierne kan godt lide det fantasiske univers. Jeg kan anbefale at besøge antikvariske tegneserieforretninger på Rue du Midi; der kan man fortabe sig i timevis. Men selvfølgelig er der også de ”sædvanlige” oplevelser, som alle sammen er gode: Spise moules et frites hos Chez Léon, se Grand Place, drinks på Place Sablon, besøge fiskerestauranterne i Catherine-kvarteret … Det er jo en storslået by på det kulinariske område. Og jo, husk endelig at se Breughel på Musée d’Art Ancien, og Delvaux’erne i den moderne bygning ved siden af. Er der noget helt bestemt i byen eller i landet, du ynder at vise dine besøgende hjemmefra ? Klosterruinerne i Villers-la-Ville er helt fantastiske. Det er ruinerne af et cistercienserkloster grundlagt af Bernhard af Clairvaux i 1147. Det er utrolig stemningsfuldt, ja nærmest magisk at spadsere rundt blandt klostergangene, den gamle vandmølle, resterne af kirkeskibet etc. Det ligger lidt syd for Bruxelles, man kan tage dertil på samme tur som Waterloo; og så er der ikke ret mange andre turister. Ellers ynder jeg at tage besøgende med til det nye latinerkvarter omkring St. Gery; der er café-og barlivet eksploderet inden for de seneste par år. Eller gå på østersbar i Passage du Nord lige ved Place Brouckere. Eller drikke en frugtgenever på studentercaféen Au Soleil ved St. Jacques-kirken… Hvilken restaurant i Bruxelles ville du vælge, hvis du skulle skulle holde din fødselsdag ude ? Det afhænger sandelig meget af gæsterne! Skal det være luksus til den pæne familie vælger jeg l’Huitrière i fiskerestaurantkvarteret St.-Cateherine. Så tager vi den store tur med foie gras og østers og hummer og champagne. Er det derimod de mere libertineragtige nærmeste venner, der ikke er sarte og gerne søger nye udfordringer, kunne vi finde på at spise på Galerie d’Enfer, der også er restaurant onsdag – fredag aften Hvordan fandt du frem til hjemmesiden D’dansk ? Det var vist nok en ’rygte-email’, som flourerede blandt danskere i Bruxelles, og som min mand Michael sendte videre fra sit arbejde i kommissionen og hjem til mig. D’dansk ser utrolig professionel ud, og jeg ønsker jer al mulig held og lykke med den fremover.
Mere information om de omtalte emner findes hér: |
