|
![]() |
|
|
|
||
|
Sidst opdateret tilbage ti D'dansks tilflytterguide - en guide til livet i Bruxelles Hvad med børnene? Da vi vidste vi skulle flytte var børnenes trivsel et vigtigt spørgsmål. Hvordan skulle det går med at fald til og hvordan ville forandringerne påvirke deres liv? De fleste beroligede os med de fordele børnene ville få ved at lære et andet sprog, anden kultur osv. Frem for alt blev vi beroliget med, at børn jo hurtigt lærer og nemt tilpasser sig forandringer. Der skulle dog ikke gå lang tid før vi spurgte os selv, hvor hurtigt er hurtigt? Først efter 8 måneder begyndte vores fireårige datter at tegne noget der lignede smilende ansigter. Muligvis skyldes denne lange tilvænningsfase, at hun kom i en lokal flamsk talende skole og derfor først skulle lære sproget. ”Hurtigt” forekom os at være et relativt begreb. I hvert fald havde vi ikke forventet det skulle tage så lang tid. Til gengæld gik der ikke lang tid før vi, som forældre, blev plaget af dårlig samvittighed. Hvad var det dog vi havde udsat vores børn for? Visheden om vores datter græd stille tårer i skolen, fordi ingen jo alligevel kunne forstå hende, var jævnligt ved at få os til at pakke sammen og flytte tilbage til Danmark. Heldigvis gjorde vi det ikke, og vi oplevede, at hverdagens rutiner og normalitet kom tilbage igen – om end det skulle gå et lille års tid. I denne periode var det nemt at forfalde til romantisering af hvor godt det kunne have været, hvis bare vi var blevet i Danmark. Hvor meget ville vi ikke have forskånet børnene og os selv for. En væsentlig årsag til vores frustrationer var, at vi ikke havde forventet en så lang tilvænningsperiode. Selvom det jo egentlig siger sig selv, at børn ikke lærer sproget eller få nye venner over nat – bare fordi de er børn. Forandringer i forbindelse med ekspatriationen er ligeså virkelige for børnene som for forældrene. Som forældrene skal også børnene lære nyt sprog, finde nye venner og i det hele tage vænne sig til en anden tilværelse. For børn fra børnehavealderen vil afsavne(ne) fra de velkendte hverdags rutiner, vennerne i skole og daginstitutioner derfor kunne gøre sig gældende på samme måde som forældrene kan savne deres hverdag. Hvordan børnene reagerer er selvsagt afhængigt af alder som personlighed. Samtidig er børn også fænomenale til at aflæse forældrenes reaktioner på de nye omgivelser, hvilket kan have en stærk indflydelse på børnenes reaktion på forandringerne. Udover hurdler er der også fordele ved at flytte med børn. Eksempelvis oplevede vi, at omgivelserne var mere behjælpelige, når vi stod med et barn i hånden, end hvis vi var alene. Børn appellerer ofte til menneskers bedste side – og den fordel skal man ikke kimse af. Endvidere er børnenes skole og daginstitution et godt sted at skabe sociale kontakter udenfor arbejdspladsen. Hvis børn leger godt sammen, kommer forældrene som regel også godt ud af det sammen. At flytte med børn er ikke en umulig opgave, men en god forberedelse inden afrejsen kan være en givtig investering. Derudover må man som forældre være indstillet på, at det første års tid kan være krævende. Et par tips i forbindelse med børn og ekspatriation er:
- Giv børnene
sprogundervisning,
hvis I ved,
hvilket sprog de
skal følge
undervisning i.
LINK TIL EMNET SE OGSÅ
|