Sidst opdateret 

tilbage ti D'dansks tilflytterguide - en guide til livet i Bruxelles

Arbejdssøgende

Søger man arbejde i Bruxelles må man være tålmodig og indstillet på at skulle gøre et større benarbejde, end man er vant til fra Danmark. Bruxelles har en høj arbejdsløshed, ca. 20%, af de der er registeret, så der er mange om budet. Derudover fungerer jobmarkedet ofte via kontakter og uopfordrede ansøgninger. Det er således ikke ualmindeligt at rette personlig henvendelse til én person i en HR afdeling og forespørge om en kort uformel samtale, hvor man præsenterer sig selv og sit cv.

Netværk er et andet vigtigt instrument i ens karriereforløb. Som nyankommen er ens netværk selvsagt noget begrænset. En mulighed kan derfor være at søge hjælp hos organisationen Focus, som har mange års erfaringer med jobsøgning for medfølgende ægtefæller. Mod betaling tilbyder Focus karriererådgivning, samt adgang til dens omfangsrige netværk indenfor det internationale og belgiske erhvervsliv.

Får man job, er det almindeligt at starte som midlertidig ansat, for efterfølgende at blive fastansat. Med hensyn til løn er niveauet noget lavere end i Danmark – især hvis man bliver ansat efter lokale belgiske vilkår. Til gengæld har man som lokal ansat mulighed for at nyde godt af en lang række skattefradrag.

Overvejer man at etablere sig som selvstændig er det ikke helt så nemt som i Danmark. Det flamske system, vizo, tilbyder rådgivning om regler og muligheder for selvstændige. Også på engelsk.

Hvad enten det er i et almindeligt ansættelsesforhold eller som selvstændig er der forskellige regler og forhold i forbindelse med sygesikring. Reglerne er ikke altid lige gennemskuelige, så vær opmærksom.

Et par tips til hvordan man som medfølgende ægtefælle inden afrejsen kan forberede sig på den nye tilværelse er følgende:

- Tage sprogundervisning, evt. som selvstudie
- Læg en plan for, hvad tiden skal fyldes ud med. Hav flere muligheder. Udelukkende at satse på et job kan være for ensporet.
- Jobsøgende kan eventuel tage kontakt til danske virksomheder med afdelinger i Bruxelles, samt konsultere nedenstående web-sites for jobmuligheder.

www.vdab.be | www.eurobrussels.com | www.xpats.com | www.focus.be | www.vizo.be

SE OGSÅ

Tilværelsen som medfølgende ægtefælle

Sprog

Hvad med børnene?

Reaktioner på ekspatriation

Belgierne - et kulturmøde

Diverse spørgsmål & svar

 

 

  til top