|
|
|
|
|
Sidst opdateret til
forsiden I gang igen Artikel af Ingelise Kuhlmann. Februar 2003. Der er lys forude hvis du vil bruge din uddannelse i dit nye værtsland og endog lære fransk eller flamsk samtidig med at du bliver betalt for det. Det var så opløftende at jeg straks kontaktede Dansk Sygeplejeråd som blandt flere andre nyttige ting oplyste kontkatdetaljerne på Autorisationsmyndigheden i Belgien (se herunder) hvortil jeg skulle fremsende: - en kopi af mit eksamensbevis - en kopi af mit belgiske ID kort - pas - ”certificat de bonnes conduite” - mit CV. Kort tid efter modtagelsen af mine papirer ringede den ansvarlige tilbage og meddelte at jeg ikke kunne få en godkendelse fordi jeg skulle have været i arbejde som sygeplejerske 3 år inden for de sidste 5 år Det havde jeg lidt svært ved at opfylde, idet jeg har været her siden 1993 uden at arbejde som sygeplejerske. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt sagde jeg, det kan da kun gælde for en nyuddannet, og ikke en med 25 års erfaring, men nej... Her kunne jeg have givet op. Min mand fandt på Europasiderne (http://europa.eu.int) de EU bestemmelser der gælder for gensidig anerkendelse af kompetence som sygeplejerske indenfor EU. Der er 2 muligheder : 1. Uddannelsen indeholder de fag der omtales i direktivet. Herefter skrev jeg et brev hjem til Sundhedsstyrelsen med beskrivelse af hvad jeg havde foretaget mig sygeplejemæssigt efter endt uddannelse og bad dem om at bekræfte, helst på fransk (så jeg ikke skulle have det oversat), at jeg havde ret til at arbejde som sygeplejerske ifølge de nævnte EU direktiver. Umiddelbart efter modtog jeg 2 attester fra Sundhedsstyrelsen på engelsk og dansk som var gyldige i 3 måneder som jeg straks afleverede til Autorisationsmyndigheden, som samtidig meddelte mig at de ville sende min sag til et andet kontor for yderligere behandling og inden 10 dage ville jeg modtage min Belgiske autorisation. For en sikkerheds skyld ringede jeg dagen efter for at tale med sekretæren - hun havde mit brev liggende på bordet, men vidste ikke hvor hun kunne finde mine andre papirer fordi Sundhedsstyrelsen havde skrevet mit giftenavn og ikke, som jeg bad dem om mit pigenavn. Det kom dog på rette plads, så vidt så godt, og hun lovede at min sag straks ville blive sendt videre i systemet og hun ville ringe til mig 10 til 14 dage senere med resultatet. Efter 14 dage modtog jeg et brev med min overordnede godkendelse, hvori de meddelte at jeg også skulle have en lokal godkendelse før jeg gik i arbejde. Her træder det belgiske særpræg frem, for i brevet lå der en adresseliste over Belgiens forskellige medicinske provinser. Jeg tog af sted til den nye adresse hvor de 2 kontorer, nemlig det franske og det flamske, skulle befinde sig , og det viste sig at de befandt sig på samme gang med forskudte åbningstider. Overraskende nok viste det sig at være i samme hus som Autorisationskontoret på trods af en anden adresse. Der var blot angivet en anden adresse for at komme til den samme indgang. Meget underholdende. For at komme ind i bygningen skal der udfyldes en adgangstilladelse, så husk dit ID kort eller pas. Jeg var ligeledes blevet bedt om at medbringe et Timbre Fiscale på 5 euro som købes på postkontorer. Jeg fik udleveret et dokument som jeg skulle udfylde på stedet; tid, sted, hvor, hvilken funktion m.v. jeg søgte godkendelse til. Lidt overraskende for mig og lidt forvirrende for deres stillingsbetegnelser havde jeg overhovedet ikke begreb om og adressen på det plejehjem jeg havde talt med havde jeg glemt at tage med mig. Jeg udfyldte det så godt jeg kunne og afleverede det. På min forespørgsel fik jeg at vide at der ville gå ca. 10 dage før jeg ville modtage min godkendelse i det fransktalende Bruxelles. Som en sidebemærkning vil jeg lige sige, vi er jo i Belgien, så hvis jeg ønsker at skifte job til et flamsktalende plejehjem skal jeg besøge det flamsktalende kontor med en 5 euro Timbre Fiscale til en ny godkendelse, og ligeså have en ny godkendelse hvis jeg skifter til en anden provins. Med dette papirarbejde godt i gang tog jeg uanmeldt hen til Plejehjemmet. Jeg talte her med den næstkommanderende sygeplejerske som talte lidt engelsk, gav hende mit CV og fik en aftale med lederen den følgende dag. Jeg blev vist rundt, vi fik gensidigt afklaret forskellige ting og det endte med en kontrakt på 24 timers arbejde om ugen, 20 års anciennitet respekteret (bedre end ingenting) og en prøvetid på 6 måneder. Det viste sig at lederen havde været med i et EU Forsøgs og udviklingsprojekt indenfor pleje og omsorgsområdet bl.a. for demente, så hun kendte et par danskere. Min lokale godkendelse kom med posten 10 dage efter. Når bladet udkommer har jeg overstået min prøvetid i et af de mest progressive velrenommerede plejehjem i Bruxelles og måske endda i hele Belgien med plejekrævende aldersdemente og Alzheimer patienter. Jeg er blevet taget utrolig positivt imod af samtlige personalegrupper
og er ansat i en speciel enhed, som man kan kalde et dagcenter for udvalgte beboere. Her arbejder jeg tæt sammen med ergo- og fysioterapeuterne og kan bidrage med mine mine tidligere erfaringer i Danmark og samtidig få indblik i de belgiske forhold, tankegang, traditioner, sprog og meget mere.
Ministère de la Santé Publique |