Sidst opdateret 

Igang igen: en herboendes danskers beretning om hvordan man udnytter sin danske sygeplejeuddannelse i Bruxelles
MAC's Musée d'Art Contemporain - GRAND HORNU
De fattige og de rige forbindes med en elevator
Jordskælv i Belgien d. 22. juli 2002
Ludvig Holberg & Bruxelles
Graneruds klasse
Danskere i Belgien længe før EF-medlemsskabet
Sommertid
Place Eugène Flagey
Hunde i Belgien
Den lille havfrue kommer til Bruxelles

DE FATTIGE OG DE RIGE FORBINDES MED EN ELEVATOR


I flere år har en elevator som forbinder Les Marolles, det fattige kvarter bag justitspalæet og rigmandskvarteret, Avenue Louise, været på tale. Med kun få måneders forsinkelse på grund af vejret og træghed i de administrative procedurer blev elevatoren endelig åbnet på Place Poelaert, onsdag d. 24 juli, af hele Bruxelles godtfolk. 

Regningen for elevatoren, som vedligeholdes og bestyres af STIB (Bruxelles offentlige transport selskab), lyder på godt 1.950.000 euro (14.5 mio kr) og har skabt stor polemik. Beboerne i Les Marolles (fattigmandskvarteret) mener ikke de har nogen fordele ved at bruge elevatoren da de har ikke råd til at købe ind i luksusbutikkerne i ”le haut de la ville” (”oppe i byen” ; Louise, Toison d’Or). Derimod vil elevatoren sikkert benyttes flittigt af de rige som spenderer week-enderne på loppemarkedet i ”le bas de la ville” (nede i byen; rue Haute, Blaes, marché du jeu de balle, Sablon).

Adgangen til elevatoren sker ad en bro på 36 meter fra Place Poelaert ved Panoramaudsigten over Bruxelles centrum. Elevatoren forbinder to niveauforskelle på 20 meter og består af 2 store glas kabiner med plads til 16 personer i hver. Der er plads til både cykler og kørestole. Turen tager 30 sekunder, er åben ugens 7 dage fra kl. 6 til kl. 23  og er gratis.

August 2002

JORDSKÆLV I BELGIEN

  til top

Jordskælv er ikke et ukendt fænomen i Belgien og mange vågnede mandag morgen, d. 22 juli kl. 7.45 ved rystelser, som varede få sekunder og lå, ifølge de første målinger, på 4,7 på Richter skalaen.

Epicentret var i Eschweiler, Tyskland øst for Aix-La-Chapelle (Aachen). Ingen er kommet til skade, men enkelte smårevner i husfacader er meldt i epicentrets område.

Det forventes at andre små jordskælv vil finde sted de næste uger eller måneder, men ikke nødvendigvis rystelser af en styrke, der vil kunne mærkes af befolkningen.

Der ofte opstået jordskælv eller rystelser i Belgien. Det sidste, i 1995, blev målt til 4,5 og kunne mærkes i Nordfrankrig, Holland og Belgien. Efter den første rystelse fulgte 5 smårystelser. Ingen var stærke nok til at forårsage fysisk eller materiel skade.

VIGTIGE RYSTELSER I BELGIEN SIDEN 1900 | ROYAL OBSERVATORY O F BELGIUM - SEISMOLOGY

Juli 2002

LUDVIG HOLBERG I BRUXELLES

til top

Ludvig Holberg. Udaf 48. epistel, Tomus I, 1748

"Af alle de Lande, som jeg haver været udi, staaer intet mig bedre an end Flandern og Brabant; men saasom de fleste Europæiske Krige de have ligesom Sæde, saa have og samme Lande sine Uleyligheder. I det øvrige haver jeg der fundet adskillige Behageligheder; og hvis jeg skulle nødes at boe paa et Fremmed Sted, udvalte jeg Brüssel til min Residence. Indbyggerne af samme Stad er ligesaa høflige som Parisier, men derhos ere mere oprigtige, have ikke saa mange Grimacer og stoye mindre; Jeg kand der med mindre Bekostning have fast samme Tids-Fordriv som udi Paris; og naar jeg haver lyst til at reyse, kand jeg udi 8 Dage bese over 50 store og prægtige Stæder. Veyene ere udi Nederlandene overalt jevne og broelagde, og Trek-Skoiter føre mig mestendels fra én Stad til en anden".

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Juni 2002

FLANDERN HAR LÆNGE INSPIRERET DANMARK - og omvendt !

til top

Længe før vikingerne gjorde den flamske kyst usikker eksisterede der allerede kontakter mellem søfolk fra Danmark, Flandern og Nederland.  Beviser herpå er f.eks  visse udtryk og talemåder, traditioner og selv stednavne i Vestflandern såsom Torhout og Brugge ('thors træ' og 'brøgge')

Vikingerne vækker stadig billeder af brutalitet i de flamske sind, men den moderne historie nuancerer denne idé en smule. Allerede i det 11 århundrede, er der tale om intens handel mellem Danmark og Flandern.

Omkring det tidspunkt (ca. 1082) gifter Knud den Hellige sig med Edel af Flandern, datteren af Greven af Flandern - Robrecht de Fries.

Flamske tekstiler finder vej til Danmark ligesåvel som alterstykker, religiøse billeder og gravplader i metal fra Gent og Brugge. Danmark leverer mellem 8000 og 9000 heste til Flandern fra Ribe. Også fisk, for det meste sild, importeres fra Danmark.

Fra det 16. til det 18. århundrede er den flamske indflydelse i Danmark på sit højdepunkt, især efter giftermålet mellem Kong Christian d. II og Kejser Karls søster, Elisabeth. 

En mand ved navnet Cornlius De Schepper  fra byen Nieuwpoort, ansættes som Kongens personlige rådgiver og ender med at blive udnævnt til rigskansler. De Schepper indgår ved denne lejlighed handelsaftaler mellem Hansestederne og Nederlandene. Under hans indflydelse nedslår flamske og nederlandske emigranter sig i Danmark.

Gennem 3 århundreder arbejder mere end 200 arkitekter, kunstnere og mesterhåndværkere for danske konger. Mellem 1550 og 1600 bliver forskellige flamske arkitekter  og byggemestre kaldt til Danmark på opfordring af Frederik d. II og Christian d. IV som var betaget af den nederlandske/flamske renæssance.

Senere kreerede Cornelis-Floris de Vriendt og Vredeman de Vriendt (brømt for Antwerpens rådhus) smukke gravsten for det danske kongehus og hof. Flere generationer af skulptør familien Quellin fra Antwerpen skabte de danske kongers gravsten.

Endnu en fagmand fra Antwerpen, multigeniet Hans van Steenwinckel, bygmester og billedhugger, blev udnævnt til kongelig bygmester for Kong Frederik d. II som lod Hamlets slot "Kronborg" bygge. 

Børsen, Nyboderhusene og Rosenborgslot er inspireret af den flamske byggestil.

Maleren og vævekunstneren, Hans Knieper, satte sine vævere i arbejde med de store vægtæpper til Kronborg slot. Nogle af disse vægtæpper er vævet efter udkast udført af Pieter Paul Rubens.

maj 2002

MERE INFO OM DE OMTALTE EMNER:

DANSKE DRONNINGER | DANSKE KONGERKONGEHUSETNYBODER | BØRSEN | ROSENBORG | VALDEMAR SLOT |
KNUD DEN HELLIGE & EDEL AF FLANDERN CORNELIS | HANS KNIEPER ROBRECHT DE FRIES | VREDEMAN DE VRIES | QUELLIN FAMILIEN |
Hendrik van Steenwyck

Gobeliner :
http://www.gobelin.dk
http://www.ses.dk/ses_web/html/dk_slotte/gobelin_default.htm

HVAD ER DET EGENTLIGT DE LAVER PÅ PLACE FLAGEY ?

til top

Gennem de sidste 30 år har Bruxelles Region udført utallige undersøgelser for at  finde en løsning i kampen mod oversvømmelse i Bruxelles udsatte kommuner. 

For at undgå satureringen af kloaksystemerne, som giver oversvømmelse, er en af løsninger bla. at bygge underjordiske opsamlertanke. Det er netop hvad Bruxelles Region har iværksat på Place Flagey i Ixelles; et underjordisk vandopsamlerbassin med en kapacitet på 33.000 m3 vand.

Ixelles kommune har forlangt at et tomrum i reservoirets øverste parti bygges, således der senere kan tilføjes underjordiske parkeringspladser. Det samlede budget for hele projektet er 25.511.950 €  (inkl moms !) hvoraf 83.22 % dækkes af Bruxelles Region og resten af Ixelles kommune.

Projektet er opdelt i 2 faser. Den første fase, på 350 arbejdsdage (ca. 2 år), begyndte d. 4 marts 2002. Kun halvdelen af Place Flagey vil være tilgængelig  og under svære forhold. Kloaksystemerne udvides under rue Gray, rue De Witte og Rue Lanfray. Efter denne første etape bliver Place eugène Flagey igen tilgængelig og arbejdet fortsætter under jorden. I denne periode anlægges også den definitiveinfrastruktur på selveste Place Flagey.

Under anden fase på +/-700 arbejdsdage (ca 4 år) iværksættes konstruktion af selve opsamlertanken og de underjordiske parkeringspladser.

Til trods for at det færdige projekt vil gøre pladsen langt mere attraktiv for beboerne og forretningslivet har projektet skabt opstandelse. En beboerkomité er dannet, da de mener projektet er  for stort og for dyrt, unødvendigt; nogle påstår sågar at der ikke har forkommet større oversvømmelser i kvarteret de sidste årtier og at projektet bruges som en undskyldning for at bygge flere parkeringspladser i kvarteret og dermed opfordre befolkningen til at tage deres bil istedet for offentlige transportmidler, som resulterer i en overbelastning af den allerede overbelastede  trafik i Bruxelles. 

Cirkus Bouglione, som traditionen tro slog deres telt op på pladsen hvert år i november, er flyttet til l'îlot Bac (en plæne på 12.000 m2  Saint-Josse ikke langt fra place Rogier). Det ugentlige markede er også flyttet . Beboerne frygter at aktiviteten i kvarteret vil lide og butikkerne vil gå fallit.

Projektet er planlagt færdigt i 2008 - Renoveringen af Berlaymontbygningen var planlagt færdigt i 2000...

april 2002


MERE INFORMATION OM BYGGERIET FINDES HER:

Udbyder : Région de Bruxelles-Capitale. Administration de l'Equipement et des Déplacements (AED). Direction de l'Eau
rue du Progrès, 80 - bte 1 à 1030 Bruxelles T. 02 204 10 20 - F. 02 204 15 56

Ansvarshavende Mr ir O.Standaert, ingeniør  - T. 02 204 10 20 Mr ir J-P Rosière, ingeniør  -directeur - T. 02 204 10 01

Region Bruxelles Capitale | Ixelles kommunes hjemmeside | Berlaymont 2000 |

www.flagey.be

 

til top